Foredrag

Kan et foredrag forandre dit liv? Det spørgsmål stiller jeg ofte, når jeg er ude at holde foredrag. Nogen siger ja med det samme. Andre er tøvende. Nogen siger prompte nej.

Til spørgsmålet ”Tror du, et foredrag med mig kan forandre dit liv?”, var der en mand fra Aalborg kommune, der svarede friskt ”Det kommer an på om du kan skifte min kone og min bil ud i løbet af den næste time”. Jeg er selv nordjyde og tror ikke på en direkte forandring via foredrag. Man går ikke fra foredraget 100% forandret og fornyet. MEN jeg har oplevet, at et foredrag kan så tankefrø og give anledning til ændring af adfærd efterfølgende. Det kan skabe grobund for ændringer i hverdagen og dermed på lang sigt en forandring hos den enkelte efter foredraget.

Samtidig kan et foredrag for en virksomhed give et sprog for, hvordan man kan italesætte ting, der er svære at tale om på en lettere måde. F.eks. stress som kan være problematisk for mange at tale om.

Min måde at holde foredrag på er meget historiefortællende. Jeg bruger således en del storytelling under foredragene med anekdoter fra mit eget liv, der er så almindeligt, at du vil kunne genkende dig selv i historierne. Jeg er kendt for at mixe pointerne med en god portion humor og viden, så du får rørt såvel hjernecellerne som lattermusklerne.

Copyright © 2020 Catrine Engelgreen