dirty-dancing

Nobody puts Baby in the corner!

Der var gråt i Nordjylland det efterår. Ligesom der var gråt overalt i Danmark på den årstid. D. 2. november 1987. Det var datoen. Der kom filmen. Dirty Dancing. Den beskidte dans. Det var før internettet, før jeg havde computer, før facebook og før reklamer bragede ud gennem tv. Jeg havde set et billede af Patrick Swayze i bladet ”Vi unge”, hvor filmen var præsenteret… men jeg vidste SLET ikke, hvad der ventede mig.

Jeg var lige fyldt 13 år. Jeg følte mig ikke helt som en teeanger endnu. Ikke rigtig voksen. Ikke rigtig barn. In between it all. Mærkelige følelser og homoner bankede rundt i min spinkle lille pigekrop, mens jeg tålmodigt ventede på, at mine bryster skulle tage sig sammen og begynde at vokse. De arbejdede bestemt ikke MED mig! Og når jeg så ned af mig selv var det som at se to gajoler på et strygebræt. Jeg havde kort lyst strithår, bøjle på tænderne, bumser overalt – selv i ørerne. Jeg var ikke særlig feminin og gik for så vidt heller ikke op i det. Jeg havde været forelsket. Jeg VAR forelsket. I Jan. Ham der gik en klasse over mig. Med det mørke hår og de dybe blå øjne.

Men så kom Patrick Swayze ind i mit liv. And OH – MY – GOD – hvor kunne han danse!

I carried a watermelon
Det var lige før min konfirmation i 1988, at filmen kom på video. Vi havde ikke video hjemme men kunne leje en moviebox nede i kiosken. Vi var fire piger der delte udgifterne – filmen kostede 10 kr. for et døgn og movieboxen 30 kr. Det var et regnestykke, der var til at få til at gå op. Det er de bedste 10 kr. jeg nogensinde har investeret i noget! 16 gange i streg så vi filmen – uden søvn. Vi stoppede på spændende steder og sad med hver vores lille drøm om manden i de stramme sorte bukser, det hårde ydre men så alligevel så blød indeni.
ÅHHH altså.

Jeg VAR hende Baby der. Den usikre pige, der ikke rigtig turde skille sig ud og danse og give den gas. ”I carried af watermelon” – ARGHHH altså det var MIG, der altid sagde de forkerte ting på de forkerte tidspunkter.

MEN med Dirty Dancing fik jeg serveret drømmen om, at selv hende uden rytme og med de uheldige kommentarer kan finde en mand og overvinde modstand. Hun var modig – og det blev jeg så småt også.

Nobody puts Baby in the corner
Hvad er det filmen Dirty Dancing har gjort ved os? Hvorfor har den fået så mange kvinder op af stolene? Og hvorfor har vi brugt citaterne fra filmen igen og igen?

Den gav mig MOD til at drømme. For mig betød mødet med Baby og Johnny fra Dirty Dancing, at jeg i mit spirende kærlighedsliv fik mod til at drømme. Det der med at det kunne også ske for MIG. Det var en tanke, jeg kunne bruge til at drømme mig væk fra min til tider frustrerende hverdag som teenager i Nordjylland. Jeg har slet ikke TAL på, hvor mange gange jeg i matematik og fysik har siddet på bagerste række med et let smil om munden og et billede af Patrick Swayze, der sødt sagde til mig – mens alle de andre lyttede på ”NOBODY puts baby in the corner!” ☺ (og hvis du er kvinde og læser det her… så lad nu vær – han var også forbi din by i slut 80’erne – var han ikke??)

Mod til at stå ved følelserne og få dem sagt
Til daglig holder jeg foredrag om gelotofobi – det er angsten for at blive til grin. Den mærker vi vel alle i ny og næ i en eller anden grad? Jeg gør i hvert fald. Og specielt når det kommer til det der med kærligheden. Der hvor der for alvor er noget på spil, og man kan blive så såret og så meget til grin … om ikke andet på sin egen interne bane.

Selvom mine bryster tog sig sammen til at vokse og mine homoner har lagt sig lidt i forhold til teenagerperioden – så har jeg stadig brug for at drømme mig væk en gang i mellem. Og så tager jeg en tur med Dirty Dancing til ”Kellermans” og tager en dans med Patrick Swayze og smiler for mig selv når han (overraskende nok!) siger ”