kaffebillede

Lommer af lykke

Både og, hverken enten eller

Jeg er et helt almindeligt menneske. Sådan helt gennemsnitlig. Ikke de store udsving til siderne. Det vil sige, der er lidt en gang i mellem. Som dengang hvor jeg læste markedsøkonomi og for alvor røg under gennemsnittet, da jeg fik 5 i statistik. Det var den gamle karakterskala, og min lærer lignede bestemt ikke Etta Cameron, der med stort imødekommende smil sagde ”du får en 5 point af mig”. Han råbte i stedet ”Det er en ommer!”

Jeg føler mig ofte som de sang i Bøllebob ”både og og hverken enten eller”. Jeg er et simpelt menneske. Jeg har let til begejstring og kan til tider sammenlignes med guldfisken, der har den der ekstreme korttidshukommelse, så den kan begejstres over at være ”et nyt sted i akvariet”, selvom den præcis var samme sted for 6 sekunder siden. For eksempel kan jeg begejstres af en god kop kaffe – selvom jeg faktisk får en hver dag. Jeg kalder de små gentagne oplevelser for mine ”lommer af lykke”.

Lær at elske rutinen… der kommer mange af dem

En klog ældre mand med rynker af levet liv i ansigtet sagde en gang til mig ”lær at elske rutinen – der kommer mange af dem!” Den læresætning har jeg taget til mig. Og jeg holder virkelig af rutinen. Jeg holder af hverdagen. Jeg kan godt lide den lige vej. Der hvor der er noget fast fodslag – og det ene skridt tager det næste.

Men på det sidste har jeg opdaget, at min stille lykke ved at gå på den lige vej er udfordret. På facebook især flashes det perfekte liv med ”bigger, better, higher” updates, hvor meget er fantastisk, vidunderligt, helt vildt. Jeg sidder ofte og tænker, om det bare er mig, der lever et helt almindeligt liv. For nyligt da jeg med en bekendt var ude at drikke en kop kaffe, udtrykte jeg min glæde ved kaffens kvalitet. Lidt hånligt kom en kommentar hertil ”slap dog af – det er bare en kop kaffe”. Bare en kop kaffe.

Sidste år skulle en af mine veninder og hendes familie til Bornholm på ferie. De er også almindelige mennesker. Med almindelig jobs. Almindelig børn. Og en hverdag med rigtig mange rutiner. Mange af børnenes venner skulle syd på at holde ferie, og der var allerede konkurrencer om, hvem der skulle til det vildeste sted. Jeg hørte min veninde sige til andre, når hun fortalte om ferien. ”Ja i år skal vi BARE til Bornholm”. Kort tid efter begyndte børnene med flovhed i stemmen at sige det samme, når de blev spurgt, hvor de skulle hen på ferie. ”BARE til Bornholm”.

Men det er jo ikke bare. Jeg lagde mærke til, hvordan de talte deres egen ferie ned. Der hvor de skulle lade op og finde ny energi. Fordi de sammenlignede deres tur med de andres, der skulle sydpå, hvilket åbenbart var vildere og finere. Vores lommer af lykke og forståelsen af den handler i høj grad om de historier vi fortæller os selv og hinanden om dem. Vi må ikke tage de andres lommer af lykke.

Min veninde og hendes familie havde en fantastisk tur til Bornholm. De fik faktisk talt den op inden, fordi de blev opmærksomme på, hvad de sagde om turen i opløbet. Og Bornholm er ikke bare Bornholm. Det er en skøn ø med masser af muligheder – præcis som sydpå.

Lad os holde fast i at de små ting er små – men de er stadig gode. Og vi har brug for rutinen og hverdagen for at kunne bryde ud af den en gang imellem og synes at alt er fantastisk, pragtfuldt og helt vidunderligt.